Organisering
Det fynske turismesamarbejde, der drives og faciliteres af Destination Fyn, består af et advisory board og en koordineringsgruppe.
Destination Fyn er organisationen bag VisitFyn. Vi er en non-profit turismeorganisation, ejet af de 10 fynske kommuner og engageret af vores medlemmer bestående af fynske turismevirksomheder.
Vores fornemmeste opgave er at understøtte det fynske turismeerhverv. Det gør vi blandt andet ved at markedsføre Fyn og Øerne i ind- og udland, udvikle turismeprodukter og kompetenceudvikle erhvervet. Alt sammen for at skabe vækst og arbejdspladser på hele destinationen.
Hvad er Destination Fyn for en størrelse? Og hvad laver et destinationsselskab egentlig? Få en 3 minutter indflyvning til vores organisation her:
Vores vision er, at Fyn skal være en destination, der inden for styrkepositionerne har international klasse og hviler på en stærk og bæredygtig sammenhængskraft.
Vores mission er at udvikle destinationen, tiltrække turister og styrke erhvervet.
Stik hovedet ind i maskinrummet og bliv klogere på Destination Fyns opbygning, medlemmer og samarbejder: