En lang havnebro ses oppefra. På begge sider er der fyldt med hvide både der ligger til kaj. Vandet omkring dem er mørkt.

Det maritime

Foto: Kasper Orthmann Andersen

Skibsfart og maritim knowhow er en af de fynske styrkepositioner.

Det maritime er og har altid været af stor betydning for Danmark og især Fyn. Vi har en stolt maritim historie med nogle af verdens stærkeste maritime uddannelsesinstitutioner, fx SIMAC i Svendborg, værfter og havneanlæg som det tidligere Odense Staalskibsværft, Lindø, nu Odense Havn, og rederier som verdenskendte Maersk, der har sit udspring i Svendborg på Sydfyn. Det er den historie og erfaring, som vi bygger videre på på Fyn. 

Det blå Danmark er en erhvervsmæssig styrkeposition med stor betydning for dansk økonomi. Med Fyn som udgangspunkt skabes forudsætningerne for at udvikle branchen som en central spiller i udviklingen af blå teknologier og attraktive arbejdspladser med øget konkurrenceevne. Fremtidens maritime forretninger er afhængige af data og nye teknologier, som det fynske økosystem har solid knowhow og erfaring med, bl.a. fra arbejdet med udvikling og test af robotter og droner.

Et af de største knudepunkter for maritim udvikling og innovation er centreret på Sydfyn. Her er Svendborg Havn det maritime kraftcenter med bl.a. Svendborg Maritime Erhvervspark og BlueTech Center, Danmarks førende maritime uddannelsescenter SIMAC og NextGen Robotics som omdrejningspunkt for den maritime udvikling. 

Kombinationen af unikke maritime værfts-, havne- og produktionsfaciliteter i Odense og Det Sydfynske Øhavs geografi, tilstedeværelsen af maritime kompetencer på højt specialiseret niveau, et innovativt og entreprenant miljø, nærheden til robot- og droneklyngen og SDU er samlet set en unik forudsætning for at etablere rammerne for udviklingsarbejde, test og demonstration af maritim og autonom teknologi på Fyn. Samtidig er det det, der gør Fyn til et oplagt valg for kongresser, konferencer og møder inden for den maritime verden.

Nysgerrig efter at vide mere om det maritime fynske økosystem?

Portrætfoto af Kent Kordt Röder
Kontakt

Erhvervsturismechef

keko@destinationfyn.dk