Danmarks jernbanemuseum børn attraktion

Fynsk ferie uden forhindringer

Foto: Ard Jongsma

Inspiration til ferie for dig med funktionsbesvær 

Ferie er for alle, også når du har handicap. Vi har her samlet inspiration til overnatningssteder og seværdigheder, så du ved hjemmefra, hvordan faciliteterne er. Vi har kun listet udvalgte eksempler her, men der er mange flere steder, der står klar til at byde jer velkommen. 

Hvis du selv vil finde flere muligheder, have flere detaljer og billedmateriale om forholdene, kan du tjekke hjemmesiden God Adgang her. 

Vi opdaterer løbende oplevelserne på vores hjemmeside, når vi får indhentet flere informationer om tilgængelighed. 

Transportmuligheder

Bergholdt busser har liftbusser til rådighed. Kontaktinformation kan findes her

TaxaSyd er den fælles bestillingscentral for taxaer på Fyn. Find dit område, prisberegner og telefonnr her.

Fynbus har ramper i de fleste busser. Du kan tjekke busafgange på skiltene ved stoppestedet, på rejseplanen online her eller downloade rejseplanens app, så du altid har informationen lige ved hånden. Du kan betale kontant i busserne, via rejsekort, eller online her: Fynbus webshop

Letbanen går ca. hvert 7-10. minut, og har specielt afmærkede pladser til kørestolsbrugere og personer med funktionsnedsættelser. Læs mere her: Tilgængelighed for alle (odenseletbane.dk). Der kan betales via app, på Fynbus webshop eller rejsekort. Der kan også købes fysiske billetter, kaldet odensebillettn i udvalgte butikker tæt ved letbanen. For oversigt over butikker tjek her: Odensebillet - Fynbus.dk

Historie og Kultur

Danmarks Jernbanemuseum – Odense 

Museet ligger ved siden af Odense Banegård Center, så der er nemt at komme til. Der er også handicapparkering lige ude foran. Museet har stole til rådighed man kan låne, og der er opstillet bænke flere steder. Der er også mulighed for at låne en kørestol, som kan reserveres i forvejen. Der er fine adgangsforhold til næsten alle dele af udstillingen, og elevatorer. Selve adgang til togene kan være udfordring, men udstillingsarealerne er der taget hensyn til. De er en del af ledsagerordningen. 

Se billeddokumentation og detaljer her  

Naturama - Svendborg 

Naturama er indrettet med henblik på at der skal kunne komme kørestole rundt i udstillingen, både med ramper og elevatorer. Der er mulighed for at låne kørestole gratis, og der er handicaptoiletter på alle tre niveauer i udstillingen. De er en del af ledsagerordningen. 

Se billeddokumentation og detaljer her 

Egeskov – Kværndrup, Faaborg-Midtfyn 

På Egeskov har de lavet en oversigt over, hvor der er kørestolsvenligt i parken. Selve slottet er pga. dets udformning ikke kørestolsegnet pga. de mange trapper, men udstillingsbygningerne har udjævnede niveauforskelle. Stierne rundt om i parken har hård grusbelægning, men alt efter vejrforholdene kan de give lidt udfordringer. Der er mulighed for at låne kørestol, og der er også elscootere, der kan lejes mod et mindre beløb. Egeskov er også en del af ledsagerordningen. Der er flere handicaptoiletfaciliteter rundt i parken. 

Se oversigtskort for adgang med kørestol her 

Naturoplevelser

Emmerbølle Strand - Tranekær, Langeland 

Emmerbølle Strand har handicapparkeringsplads, og den nærliggende campingplads har toiletfaciliteter og en terrængående badestol til udlån. Der er derudover udlagt kørefaste måtter over sandet til badebro med rampe. 

Se billeddokumentation og detaljer her  

Bogense Havbad  

Bogense Havbad er nyere, bygget af beton med både rampe og trapper. I sommerhalvåret er der mulighed for at låne en badekørestol ved turistinformationen. Der er handicapparkering helt tæt ved vandet. Der er opsat en del aktiviteter på marinaen, og der er flere spisesteder tæt ved havbadet også. 

Se billeddokumentation og detaljer her 

Natursti Ringe-Korinth 

Stien er 16 km lang, og er af kombineret grus- og asfalt, med henblik på tilgængelighed for kørestolsbrugere. Der er parkeringsforhold i Korinth, Højrup og Espe.  

For mere information, se naturstyrelsens folder om ruten her 

Overnatningssteder

Hotel Odeon – Odense 

Det nyere hotel i Odense centrum har flere handicapværelser, hvor der er tænkt på gæster med fysiske funktionsnedsættelser og gangbesvær. Der er større badeværelse med gelændere og holdepunkter. Der er elevator, parkering i kælder under hotellet og døgnbemandet reception. 

Se flere detaljer og kontaktinformation på hotellets hjemmeside her 

Scandic Odense 

Hotellet ligger lidt uden for Odense centrum, og har et enkelt handicapværelse. Resten af faciliteterne på hotellet er beskrevet i detaljer på deres hjemmeside. Der er bl.a. automatiske døråbnere, niveaufri indgang og kørestolsvenlige gangarealer. Der er bl.a. tænkt over om forskellige ting kan nås fra en kørestol, handicaptoiletter i fællesområderne med armlæn, og nem adgang til handicapparkering.  

Se flere detaljer på hotellets hjemmeside her 

Stella Maris – Svendborg 

Stella Maris er et hotel i naturskønne omgivelser, som har 4 handicapvenlige værelser. Værelserne er i en nyere fløj med elevator og fokus på tilgængelighed.  Der er bl.a. taget hensyn til ekstra plads på værelse og badeværelse mm. Værelserne skal bookes direkte per telefon. 

Find kontaktinformationer på hotellet her: 

Sinatur Storebælt – Nyborg 

Sinatur Storebælt har særligt kørestolsvenlige værelser. Her er der taget hensyn til at der er plads til at komme rundt, og at alt er placeret i passende højde.  

Find kontaktinformationer på hotellet her 

Feriepark Langeland - Emmerbølle 

Langeland er et af de steder på Fyn, hvor der er arbejdet meget for tilgængelighed. Et af de steder er Feriepark Langeland. De har både campingområde, feriehytter, grill og cafe, pool faciliter og minimarked. Der er tænkt over tilgængelighed i stort set alle områder, og der er specielle handicapvenlige hytter. De har også handicapvenlig badebro på deres strand. 

Se mere information og detaljer her