Letbanen i det grønne græstracé på Albanigade med domkirken i baggrunden

Smidig transport

Foto: Janik Frithioff

Fyn ligger lige midt i hjertet af Danmark og er let at komme til fra hele landet.

Kom nemt til Fyn

Med fly

Fyn ligger i overkommelig afstand fra både København, Billund og Hamborg Lufthavn. 

Med tog 

Tag toget fra København til Odense på kun lidt over en time eller fra Århus på halvanden time. Du kan også tage toget til både Svendborg, Nyborg og Middelfart.

Kom nemt rundt på Fyn 

Med bus, tog og færge

Der er gode bus- og togforbindelser rundt på Fyn og Langeland. Skal du til Ærø, må du hoppe på færgen. 

Med letbane og løbehjul rundt i Odense

I Odense kører letbanen mellem Tarup Centret i nord til Hjallese Station i syd. Den kommer forbi banegården og gennem bymidten, universitetsområdet og Nyt OUH. Der går et letbanetog i begge retninger hvert 7,5 minut i dagtimerne på hverdage. Skal du uden for letbanens rute, og er der for langt at gå, kan du hoppe på et af de mange elløbehjul, der står rundt omkring i byen og venter på den næste passager.

På cykel eller til fods

Det er ikke for ingenting, at vi kalder os Cykeløen Fyn. Fyn og Øerne er fantastisk til oplevelser fra cyklen - og afstandene overkommelige. Prøv fx en af etaperne på Herregårdsruten, der tager dig gennem de bølgende, historiske landskaber, som de 123 fynske slotte og herregårde har været med til at sætte sit præg på op gennem historien. Der er flere muligheder for at leje en cykel rundt omkring på destinationen. Du kan også opleve de fynske landskaber på en af de mange skiltede vandreruter på destinationen. 

Find mere information om transport på Fyn og Øerne