©  Foto:

Assens Købstad

Besøg Assens på Vestfyn og oplev en velbevaret købstad med historiske bygninger og smalle gader med toppede brosten. Det hele med udsigt til Lillebælt.

Assens by – en charmerende købstad på Vestfyn

Assens har alt, hvad du behøver til en afslappende feriedag: Historisk atmosfære, fristelser i specialforretninger og dejlig mad på byens restauranter og cafeer. Det hele med udsigt til Lillebælt.

Når du går rundt i byen, kan du nyde synet af de mange historiske bygninger og mærke den hyggelige steming i de smalle gader på begge sider af Østergade, som er byens ”hovedstrøg”.

Velbevarede købmandsgårde

Kig også ind i de mange gårdrum, når du bevæger dig rundt. Hold fx øje med den store gule bygning, Plums Købmandsgård, som er en af de store og velbevarede købsmandsgårde Assens.

Assens er en af Danmarks mest velbevarede købstæder og kunne i 2024 fejre 500-års købstadsjubilæum.

3 gode grunde til at besøge Assens: 

  • Oplev historisk atmosfære med toppede brosten og smukt bindingsværk.
  • Handelsliv med et fint udvalg af specialbutikker og spisesteder.
  • Tæt på dejlig natur: Få en frisk vandretur ved Jordbassinerne, hop på færgen til Bågø eller nyd aftensolen på stranden.

Hvad kan jeg lave i Assens?

Museum Vestfyn

Besøg museets 2 udstillinger, WILLESMOES og ERNST:

Udstillingen WILLEMOES handler om søhelten Peter Willemoes, der blev født i Assens i 1793. Som 17-årig deltog Peter Willemoes i det historiske søslag ”Slaget på Reden”  i København i 1801.

I udstillingen ERNST kan du opleve en autentisk lejlighed fra det bedre borgerskab i Assens i 1900-tallet og høre om Familien Ernst. Familien opbyggede deres velstand på grundlag af en sølvvarefabrik (1890-1955).

ERNST-udstillingen viser også sønnen Frederiks Ernst’s store samling af antikviteter og Flora Danica.

Assens miniby

I Assens Miniby kan du opleve 100 huse i miniformat i skalaen 1:10. Husene er håndlavede og korrekte ned til mindste detalje.

Vor Frue kirke

Kig indenfor i Fyns næststørste kirke, Vor Frue Kirke. Kirken er åbent, når der ikke er kirkelige handlinger.  Der er indgang via norddøren (døren ved handicap p-pladserne).

Legepladser til de mindste

Når de mindste trænger til en pause, er der 3 fine legepladser i Assens

Byvandring

Du kan finde vej til Assens’ skjulte baggårde, blive klogere på historiske personer fra Assens eller tage familien med på gådejagt. Download en folder her. 

Strand og kystliv

Nord for havnen ligger Mariendal Strand. Stranden ligger blot en gåtur fra bymidten, og den har badebro og også et offentligt toilet.

En fin lille strand hvis du vil nyde din medbragte mad i solnedgangen.  

Lystfiskeri

Du kan kaste snøren ud fra fiskeplads lige syd for Assens havn.

Vandring

Blot en spytklat fra bymidten ligger naturområdet, Jordbassinerne. Her kan du få en frisk vandretur på 2-3 kilometer og samtidig nyde udsigten over Lillebælt.

Kunst og kultur

Mad og drikke i Assens

Vil du have maden serveret, er der masser af muligheder i Assens.

Uanset om du er til nem takeaway, klassisk cafémad eller lækker a la carte, så finder du det i Assens. Find inspiration til et spisested

Hvor kan jeg overnatte i Assens?

Faciliteter og tilgængelighed

Det er gratis at parkere i hele Assens.

Du kan finde en større parkeringsplads enten på Reberbanen bag Tobaksgaarden eller ved Arena Assens.

Ved havnen er der også enkelte parkeringspladser.

I Østergade, hvor byens detailforretninger ligger, må du også parkere gratis.

Du kan få overblik over offentlige toiletter i Assens her.