©  Foto:

Camp Hverringe

Camp Hverringe

Naturskøn campingplads ved Kerteminde, tæt på skov og strand

Camp Hverringe ved Kerteminde på Østfyn har det hele
Vi ligger naturskønt ved Storebælt med vilde grønne områder, som indbyder til spændende outdoor-oplevelser og sjove aktiviteter for hele familien.

Campingpladsen er især et eldorado for børn og barnlige sjæle, men med vores fantastiske beliggenhed ved vandet er vi også den oplagte campingplads for senior-campister.

Vi har både badeland, legeplads, trampolin og hoppepude, og til de dyreinteresserede har campingpladsen også sin egen dyrefold med både ponyer og geder. En gang i mellem giver ponyerne en ridetur.

Camp Hverringe er desuden certificeret overnatningssted for Havørred Fyn. Læs mere: https://seatrout.dk/

Camping ved børnevenlig strand
Camp Hverringe er ægte strandcamping. Vi ligger ud til den mest børnevenlige strand, og hvis I har egen båd, kan den også ligge ved campingpladsen. Vi har også både SUP boards, kajakker og kanoer, så der er rig mulighed for blå oplevelser på vores strandcamping.

Udover de aktiviteter vi hele tiden har haft til vores gæster, er sortimentet i år blevet udvidet med flere nye bordtennisborde, clockgolf og discgolf og vores store bordfodbold er kommet ind i aktivitetshuset.