De Japanske Haver
I caféen kan man smage et udvalg af japansk inspirerede retter såsom sushi eller japanske "frikadeller". Der serveres også dansk mad men fælles er, at alle retter serveres efter japanske traditioner. Der serveres også boller, kager og lagkager.
Butikken er fyldt med eksklusive varer, importeret direkte fra Japan, såsom porcelæn, glas, tekander og ikabane. Her findes gaveartikler i alle prisklasser. Butikken har også et lille eksklusivt plantesalg af bonsai og nogen af havens særlige planter, samt værktøj til havebrug og bonsai.
Nu kan fire forskellige stilarter inden for den japanske havekultur opleves på nært hold på Fyn. De er anlagt efter unikke gamle japanske traditioner. Stilarterne er udsigts-, vandre-, vand- og meditationshaven. Her kan man nyde de formklippede buske og etageklippede træer, udsigter over flere søer, mange åløb. Find roen i meditationshuset.
Haverne er tilsammen 5500 m2 og er anlagt med mere end 3000 planter og ca. 700 tons natursten. De vil med sine gangstier og mange haverum give den besøgende en intim og harmonisk oplevelse.