©  Foto:

Hasmark Strand

Hasmark Strand er en af de skønneste strande på Fyn med god plads til gåturen, flot udsigt og legeplads, bænke og borde og brusere lige ved stranden!

Hasmark Strand er en af Nordfyns meget populære strande.
Det er en dejlig sandstrand, og her er lavvandet og børnevenligt. Det er også et fint sted at bade om vinteren.

Her er skønt at gå tur hele året rundt og se den flotte udsigt, og der er en bred strand med god plads til at løbe og lege.

Stranden har fået tildelt Det Blå Flag hvert år fra 2012 som symbol på strandens gode standarder for miljø, service og sikkerhed.
Lige ved stranden finder du Hasmark Strandoase med legeplads, borde og bænke, shelter og brusere.

Har du lyst til lidt sjov, så prøv et spil minigolf ved Hasmark Grill og Minigolf, hvor I også kan købe is.

I kan låne en badekørestol til strandbesøget. Nordfyns Kommune stiller to badekørestole til rådighed, og I kan låne nøglen i receptionen ved ved First Camp Hasmark Strand.

Hvad sker der ved Hasmark?

Hvad sker der omkring Hasmark og på Nordfyn, lige præcis når du er der? Tjek VisitNordfyns aktivitetskalender og find aktiviteter og events!

 

#Vidste du, at du kan bo i sommerhus ved Hasmark Strand? Klik her og vælg feriehusudlejning på Nordfyn ♥