Hotel Ærø
Historiske Hotel Ærø er beliggende midt i Svendborg. Hotellet har ligget idyllisk og midt på havnen siden 1889, hvor både sømænd og skibsredere slog et smut forbi for at slukke tørsten.
Du kan naturligvis stadig slukke tørsten på Hotel Ærø, ligesom du kan tage en overnatning i et af deres charmerende og meget hyggelige værelser. Alle deres værelser, hotelsuiter og lejligheder er indrettet individuelt efter gammel, engelsk kolonistil. Du kan også nyde en skøn gourmet middag i deres stemningsfyldte restaurant Ærø, som serverer traditionelle danske retter i skyhøj kvalitet.
Nogle af deres hotelværelser har udsigt over Svendborg havn – andre har udsigt fra balkonen til deres hyggelige gårdhave. Her står pelargonierne i fuldt flor det meste af året, og den hyggelige stemning indbyder til et glas køligt hvidvin ved et af de små borde, når solen skinner over byen.