Opladning af elcykler på Ærø
Lad batteriet på din elcykel op ved en af de gratis ladestandere til elcykler.
Er du på cykelferie på Ærø og løber tør for strøm, kan du oplade cyklens batteri ved en af ladestanderne på øen. Opladningen er gratis og 2-4 cykler kan lade samtidig.
Ladestanderne til cykler finder du ved Søbygaard og i havnebyerne Ærøskøbing, Marstal og Søby, hvor standerne er sat op i umiddelbar nærhed af de forskellige færgelejer.
Ærøskøbing: Ved færgelejet
Marstal: Ved ÆrøXpressens kontor
Søby: Ved havnekontoret og turistinformationen
Søbygaard: Ved parkeringsarealet bag Søbygaard
Ærø har lang tradition i forhold til grøn omstilling ved stor involvering af lokalsamfundet. Det er blandt andet understøttet af Ærøfonden som i den forbindelse står bag initiativet om etablering af ladeudtag til både biler og cykler - i samarbejde med et ambitiøst netværk af ærøske virksomheder.