©  Foto:

Rantzausminde Lystbådehavn

Rantzausminde Lystbådehavn ligger i rolige og naturskønne omgivelser ca. 5 kilometer fra Svendborg.

Tæt på havnen er der skov, som indbyder til gode gåture, og ved havnen er der børnevenlige områder med strand og græs – og gode muligheder for krabbefiskeri.

Lehnskov strand
Den nærtliggende Lehnskov strand, vest for havnen, har i sommerhalvåret en fin træbro at bade fra, og der er også mange windsurfere som søger hertil. Fra havnen kan I kigge ud over sundet – med færger, lystsejlere og erhvervstrafik - og udsigten til de grønne øer ude i Øhavet.

Tager I en tur ind til Svendborg er der en spændende gågade med med mange specialbutikker, samt lækre cafeer og restauranter.