Shelterplads ved Sjoen
Naturskønne shelters tæt på Ærøs sydligste punkt.
Denne skønne shelter- og teltplads ligger på et stort offentligt areal, der blandt andet rummer slæbested for de lokale fritidsfiskere. De levende hegn giver god læ for vinden, der kan være ret stærk her. Vandet er dejligt friskt, men stranden er ret stenet. Går du langs stranden imod øst kan du se resterne af Sct. Albert – et forsvarsanlæg fra vikingetiden. De 6 vindmøller der står på markerne i baglandet producerer tilsammen mere strøm end der forbruges på Ærø.
I Dunkær (2,5 km) er der gratis bus til Marstal, Ærøskøbing og Søby.
- Antal shelters: 2 (se beskrivelser af shelterne i fanen til venstre)
- Antal sovepladser: 9
- Drikkevand: Nej. Skal medbringes.
- Toiletafstand: Der findes et primitivt toilet ved denne shelterplads. Medbring toiletpapir.
- Bålplads: Ja.
- Afstand til vandet: 30 m.
Der må kun overnattes 1-2 nætter ad gangen i shelterne. Shelterne er forbeholdt besøgende, der kommer ved egen kraft, eksempelvis roende, cyklende og vandrende. Pladsen drives og ejes af Ærø Kommune.