©  Foto:

Silverrudder

Silverrudder Challenge of the Sea er en årlig enhåndssejlerbegivenhed, der går rundt på den fynske ø tæt på efterårsjævndøgn.

Deltagere kommer fra hele Europa for at dyste om, hvem der kommer hurtigst rundt om Fyn - helt alene i båden.
Rekorden er 14 timer og 08 minutter, men de fleste sejlere er over et døgn om at tilbagelægge turen. Endnu længere, hvis vinden lægger sig. Det er døgn i fuld koncentration. I kamp mod uret, konkurrenterne, elementerne og egen udholdenhed.

bådene stævner ud fredag formiddag, så kom ned til havnen og se det spektakulære syn når de mange både går fra start.

Sejlere kommer i mål i løbet af weekenden, og fra land er det et imponerende syn, når alle bådene komme ind gennem Svendborgsund med de farvestrålende spilere sat.

Silverrudder Challenge of the Sea er verdens største singlehanded offshore kategori 3 regatta målt på antal deltagere.