©  Foto:

Skarø Festival

 Den kærligste musikfestival i Det Sydfynske Øhav

Midt i Det sydfynske Øhav ligger lillebitte Skarø. Til dagligt er der bare godt 20 beboere – men når kalenderen melder august og sensommer, slår øen dørene op og for gæster fra nær og fjern. De fylder æblehaven midt på øen med dejlige mennesker, skønne toner, og en festival, lige som de synes den skal være: Rar, varm overskuelig og nær!

Musikken

Hvert år brygger de på et musikprogram, der både handler om at skabe overraskelser med nye toner og fælleskab om det kendte. Og så opstår der altid en særlig magi, når nogle af landets store kunstnere spiller i de små, meget nære og intime rammer i æblehaven på Skarø – i tæt øjenkontakt over scenekanten.

Den særlige ø-stemning

Det er egentlig svært at forklare med ord. Men stamgæsterne ved det: Der opstår en helt særlig magi, når Skarø bliver indhyllet i den kærligste festivalstemning. man plejer at sige, at vi er i samme båd – og med samme både. Og det er måske netop dér, det hele starter: Når alle stiger ombord på færgen i Svendborg og drager mod festival – musikere, gæster, ung og gammel. Og så er sammen i samme æblehave, på samme lille ø i fire dage fuld af kærlighed, musik og dans.

Mikrofestival

SkarøFestivalen kaldes for en mikrofestival, for de sælger aldrig flere end 1500 partoutbilletter. Derfor er det nemt og rart at være festivalgæst. Du kan altid finde vennerne og er fri for menneskermylder og kaos. De har skåret alt det klassisk festivalbøvl fra. Det er nemlig deres erklærede mål, aldrig at vokse sig stor – kun at vokse sig bedre. Og derfor er der som regel også udsolgt når der holdes festival på Skarø.