Søby Lystbådehavn
Veldrevet og hyggelig lystbådehavn med gode faciliteter som legeplads og fin udendørs grillplads.
I Søby Lystbådehavn kan I nemt tilberede aftensmaden, mens børnene leger. På havnen finder du både Dagli’ Brugsen, som har et særdeles bredt varesortiment samt Finn’s Bageri & Café med dansk bagværk af den allerbedste kvalitet.
Søby Havn er en fiskeri- og industrihavn med Søby Værft som omdrejningspunkt, så du vil kunne opleve store coastere og fiskekuttere på vej ind i havnen.
Havnepenge
I Søby Lystbådehavn er de glade for at hilse på deres gæster. Derfor er her ingen betalingsautomater. Betaling sker i stedet til en havneopkræver, der kommer rundt på alle broer hver morgen og aften. Du kan betale kontant (DKK og EURO) og med dansk eller udenlandsk kreditkort.
Praktiske oplysninger om anløb af havnen
Dybden i indsejlingen til Søby Havn, i industribassin og i 5 m-svajeområdet er ændret til 4,8 m. Havnen består af 3 bassiner, værft i den vestlige del, fiskerihavn og færgehavn i sydøstlige del samt lystbådehavn i øst.
Kapacitet 225 både - Søkort 170
pos.: 54* 56,54' N - 10* 15,65' E