Mand med cykelhjelm i færd med at tage bagdækket af sin cykel. Cyklen hænger på et stativ, så den er oppe i en god arbejdshøjde.

Bike Stations på Fyn

Foto: Jonas Legarth

På Fyn har vi sørget for, at du trygt kan cykle ud og nyde landskabet. Og skulle uheldet være ude, finder du mere end 30 udendørs, mini-værksteder til cykler - også kaldet Bike Stations - og omkring 200 Bike Friends, der står klar med gratis hjælp.

På Fyn finder du flere steder Bike Stations, som er en udendørs servicestation til cykler til fri afbenyttelse for alle.

De fynske Bike Stations findes i to versioner, der ser lidt forskellige ud, men har samme funktionalitet. Her kan du hænge cyklen op og bruge det tilhørende værktøj som dækjern, unbrako- og skruemøgler, ligesom der er en luftkompressor eller pumpe samt vand. På den måde kan du nemt klare de mest akutte problemer på din cykeltur.

Close-up af rustfarvet skilt med teksten Bike Island Fyn.

Bike Stations: På Fyn er store problemer små

Foto: Jonas Legarth

Oversigtskort: Bike Station og Bike Friends

Du kan på nedenstående kort se, hvor du finder de fynske Bike Stations (blå værktøjs-ikoner), samt de knap 200 fynske Bike Friends (røde hjerter). Klik på ikonet for at finde adresse og kontaktinformation:

.

Bike Friends

Er du ikke så "heldig" at punktere nær en Bike Station, kan du istedet kigge efter de fynske Bike Friends. På Fyn har vi nemlig nær ved 200 venlige cykelvenner, der helt frivilligt står klar til at være dig behjælpelig på din cykelferie. Her kan du som minimum pumpe din cykel. låne lappegrej, fylde din drikkedunk og blive guidet til det nærmeste toilet eller cykelkortudsalg.

Du kan læse mere om de fynske Bike Friends her: