Østersøruten Svendborg - Faaborg

VisitFyn har inviteret den garvede rejsejournalist Johnni Balslev på cykeltur mellem Svendborg og Faaborg. Resultatet blev denne malende artikel med naturskønne billeder.

Turistinformationen i den gamle pakhusbygning på havnen i Svendborg er et godt startsted for en cykeltur til Faaborg. Her kan I få information og se mange af de kvalitetsprodukter, der produceres på Sydfyn.

Står I med ryggen til Turistinformationen ses færgelejet for Ærøfærgerne til venstre. Ved siden af ligger den lille færge Thurøboen, der sejler til Hjortø. Efter færgelejerne kommer Sejlskibsbroen med sine mange flotte skonnerter fra en tid med "slow travel". De mange master klæ'r de gamle pakhuse og byen Svendborg, der er tilsluttet den internationale Cittaslow-bevægelse. En bevægelse, der lægger vægt på kvalitet og det gode liv.

Lige foran ligger Restaurant og Hotel Ærø med en fin udsigtsterrasse. Hotellet har et anneks med tårn på den anden side af Brogade. I tårnværelset nr. 310 udspandt sig en del af den kendte tragedie omkring Elvira Madigan og Sixten Sparre. Lad os genopfriske historien.

En tragisk død

Elvira Madigan er en 19-årig meget berømt linedanserinde, da hun møder den noget ældre svenske løjtnant Sixten Sparre.

Sixten bliver besat af Elvira og ser mange af hendes forestillinger rundt om i Sverige. De begynder at skrive breve til hinanden. Efter to år flygter de sammen til Danmark. Sixten Sparre var ellers en gift mand med to børn. Han var lige deserteret fra den svenske hær.

I Danmark boede de på Hotel Ærø i en måned, inden de indlogerede sig på et lille sted i Troense på Tåsinge. Det gjorde de for at undgå Elviras bror, der ankom til Svendborg med et andet cirkus. Måske også på grund af den store ubetalte hotelregning. De ville returnere til Svendborg, når broderen var rejst. Sixten Sparre havde regnet med at få yderligere finansiel støtte fra sin familie, men det fik den i forvejen forgældede 35-årige dragonløjtnant ikke.

På et pensionat i Troense får de en frokostpakke med et par øl. Den tager de med ud i Nørreskov ved Valdemars Slot. Efter frokosten skyder Sixten Sparre først Elvira Madigan og så sig selv. De blev fundet med et fredfyldt udtryk i ansigtet, blev det fortalt på den tid. Den skete omkring den 20. juli 1889. De ligger begge begravet på Landet Kirkegård på Tåsinge.

Mærsk-familiens kirke

Vores tur starter ned ad Brogade ved siden af Hotel Ærø. Læg mærke til de smukke gamle bygninger og selve gaden, der har den gamle fiskerbys bløde svaj.

Hele cykelturen til Faaborg følger Østersøruten med en meget fin afmærkning undervejs. Jeg vil derfor spare jer for opremsning af alle de mange vejnavne.

En stor del af det gamle havnemiljø ligger inde bag husene på venstre side ud ad byen. Et stykke ude vil I kunne skimte den gamle portal til færgelejet for færgen til Vindeby på Tåsinge. Der er kun 400 meter til den anden side. Færgeforbindelsen blev hurtigt overflødig efter indvielsen af Svendborgsundbroen til Tåsinge i 1966.

Ruten fortsætter ud langs Svendborgsund under broen. Her drejer vi ned mod St. Jørgens Kirke.

Afstikker: Østersøruten drejer mod højre før kirken, men jeg synes, at I skulle tage ned og kigge på den smukt beliggende kirke. Her ligger en stor del af Mærsk-Møller-familien begravet. Peter og Anna Møller Mærsk grundlagde rederiet A.P.Møller her i Svendborg. Mærsk McKinney Møller var barnebarn af Peter og Anna Mærsk-Møller. Gå en tur på den meget velholdte kirkegård med en flot udsigt over Svendborgsund.

Tilbage til ruten ad Niels Hansens Vej. På højre hånd kommer et parklignende anlæg ved Kai Nielsens Vej. Her ses billedhuggeren Kai Nielsens yndefulde skulptur "Svendborgpigen".

Luksushotel og små veje

Vi fortsætter ud ad Kogtvedvej mod Rantzausminde. Et godt stykke ude ser vi et skilt ned til luksushotellet Stella Maris. I sin tid et missionshotel nu et hotel med en høj standard og en dejlig restaurant med en grøn udsigt over Svendborg Sund.

Inden længe kører vi helt ud ad Svendborg by. Vi passerer den flot beliggende Rantzausminde Strand Camping inden Rantzausmindevej bliver til Lehnskov Strand. Her er en flot udsigt ud over det bølgende landskab, der venter os længere fremme.

Den trafikstille vej fører os ned til vandkanten, inden den svinger brat ind i skoven. Der et offentligt toilet ved vejen langs vandet.

Efter den lille skovstrækning kører vi langs de gamle stengærder, der omgiver godset Lehnskov. En flok heste græsser langs alléen op til godset. Lehnskov nævnes første gang i 1412, men den imponerende hovedbygning er fra år 2000. Den ses bedst fra vandet. Godset på knap 400 ha beskæftiger sig udover land- og skovbrug også med håndværk og restaurering af gamle bygninger.

Syltemae Ådal

Vi fortsætter ad Ballevej mod Ballen. Der, hvor vi drejer fra Ballevej ned ad Strandvejen, ligger et stort hus med Bed&Breakfast på hjørnet.

Der er ikke meget liv på havnen, med mindre man er sejler. Havnen har plads til 120 både. Der er ingen kiosk men dog toilet og en lille strand med badebro.

Lige efter havnen svinger vejen 90 grader til venstre over Syltemae Å. Der ligger småbåde mellem sivene på begge sider af vejen. Syltemae er en fynsk udgave af ordet syltemade. Syltemade kommer af sylt = salt og made = strandeng. Åen har et naturligt forløb og ådalen kan følges ad Øhavsstien til fods langs den vestre del. Visse steder er ådalen op mod 20 meter dyb, med skrænter og kildevæld. Støvler anbefales til turen. 

Langgyden drejer fra stranden ind i landet, hvor vi så følger Strandgårdsvej til venstre. Lidt henne ser vi afviseren til den hyggelige Syltemae Camping med fin udsigt over vandet ud til stedet, hvor man med vilje sænkede færgen Ærøsund i oktober 2014. I dag er det kunstige rev et yndet dykkermål. Der arrangeres også kajakture fra campingpladsen til bl.a. Skarø tæt ved.

Nu snor ruten sig gennem det smukkeste marklandsskab mod Fjællebroen.

Et par veje fører op til Vester Skerninge. De er uden for Østersøruten. Men Vester Skerninge Kro med sine meget romantiske "Morten Koch" omgivelser kan være et forslag til en god frokost eller en forfriskning, hvis I ikke lige har noget med. Det er en ekstra tur på ca. 3 km hver vej. El-cyklister skal lige tjekke reserverne.

Stor havn uden liv

Turen fortsætter ind i Strandhuse før Fjællebroen. Her støder vi ind i Firkløvergården, et Bed&Breakfast med en flok venlige campister med autocampere i baghaven.

Fjællebroen er en stor lystbådehavn med plads til 180 både. Havnen var ladeplads for store godser på Sydfyn. Her udskibede man landbrugsprodukter og prøvede at styre indsmuglingen af varer fra Tyskland; en sport der altid har været knyttet til Øhavet. Ind til 1974 havde Fjællebroen toldkontrol.

Der var endda også et skibsværft. Brødrene Hoffmann flyttede deres skibsværft fra Strandhuse til Fjællebroen i 1880'erne. De lukkede værftet i begyndelsen af 1900-tallet, men værftet opstod igen under 2. verdenskrig, hvor bådebyggeren Carl Banke reetablerede værftet. Senere blev bygningen øst for havnen revet ned og genopført på Strynø ud for Rudkøbing. Bygningen er stadig en del af Smakkecentret på øen. Fra Fjællebroen havn er der udsigt til nogle flotte store bygninger på den anden side af Nakkebølle Fjord. Det ligner et stort gods men er et gammelt tuberkulosesanatorium.

Fra tuberkulose til Tvind

Nakkebølle Sanatorium tjente som sanatorium for tuberkulosepatienter fra opførelsen i 1908 til slutningen af 1960'erne. Det er opført af Nationalforeningen for Tuberkulosens Bekæmpelse. Senere blev det plejehjem for Odense Kommune. Med den stigende flygtningestrøm blev det omdannet til flygtningecenter og i 1998 købt af Tvind. I dag rummer den Nyborg Søfartsskole, Småskolen ved Nakkebølle Fjord og et Bed&Breakfast. Annekset Bittenhuset ejes dog af Faaborg-Midtfyn Kommune. De bruger det som lejrskole.

Afstikker: Tag evt. en tur ud gennem en helt speciel frodig natur til de pompøse bygninger. Det er en afstikker på ca. 1,5 km hver vej over Nakkebølle Fjord. Fjorden har været afvandet, men har fået vandet tilbage. For enden af fjorden mod nord ligger herregården Nakkebølle med sine 250 ha jord. Herregårdens historie strækker sig tilbage til 1200-tallet. Den nuværende hovedbygning stammer fra 1559, men er restaureret og ombygget flere gange siden.

Tilbage på Østersøruten krydser vi Hundstrup Å, hvor en stor flok køer ligger og slapper af i varmen. Kort efter kører vi ind i Vester Åby.

Her fører ruten os overraskende ned ad en villavej på venstre side. Lidt efter skal vi krydse den trafikerede landevej mellem Svendborg og Faaborg.

Østersøruten svinger kort efter nordpå ind i et helt anderledes landskab. Lidt pudsigt er det, at vi ganske kort skal kører på en dobbeltrettet cykelsti for så at krydse Bøgebjergvej i et uoverskueligt sving. Lige som skolebørnene, der ellers har fået en sikker cykelsti længere fremme. Den skal vi også ned ad på venstre side. Midt i et skønt bølgende landskab.

Underligt nok består cykelstien af små skærver, der let kan gøre turen usikker for børnene. Grusvejen Pejrupvej er den eneste på turen og heldigvis ganske kort og ret charmerende.

Med asfalt under dækkene igen strejfer vi byen Pejrup. Vi krydser den gamle jernbane mellem Faaborg og Odense. Om sommeren kan man tage en del af turen med veterantog mellem Faaborg og Korinth. Pejrup har et nydeligt forsamlingshus og et Hostel California i den gamle stationsbygning. Det smager lidt af gammel hippiekultur.

Smukt landskab med mystik

Landskabet har ændret sig til et meget kuperet terræn, med flotte kig til skov og marker. Nu kører vi ind forbi godset Holstenshuus. Gør holdt et øjeblik. Det ser bare flot ud fra vejen hen over søen mod hovedbygningen.

Godset og parken er imponerende. Brochuren om godset viser nogle store områder i parken, der er forbeholdt godsets ejere. En anden del kan de besøgende frekventere mod at betale tyve kroner i en boks eller med MobilePay. Haven er oprindeligt anlagt som en barokhave med symmetriske linjer, men er i vidt omfang ændret til en landskabelig have efter engelsk forbillede, som det skete overalt i landet.

Nu en lille indrømmelse. Jeg står over for et mysterium, jeg vil delagtiggøre jer i. Nær Holstenshuus ligger Danmarks eneste kirkeruin. Den er resterne af Finstrup Kirke. Mod slutningen af 1400-tallet var den så betydningsfuld, at Kong Hans' dronning Christine af Sachsen sendte penge til kirken, da hun passerede den på vej til Nakkebølle. Mysteriet er, at Finstrup Kirke nedlægges og senere den omgivende landsby af samme navn. Hvad skete der?

En forklaring er, at herremanden på Holstenshus begravede sin elskede jagthund under højaltret i kirken. Den blev vanhelliget og derfor revet ned. Ruinen er blevet undersøgt mindst tre gange. Der var ingen spor af hund, men heller ikke af mange gravsteder. Den kan derfor have været en valfartskirke.

Skulle der ligge noget andet til grund for nedlæggelsen af kirken og senere landsbyen? Det var jo tider, hvor der var mange magtkampe i spil. Magtkampe, der førte til borgerkrig i Danmark. Vi kalder det grevens fejde, men det var reelt en borgerkrig i 1534-36. Med borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Tilsat et tvist af stormagtsindblanding. Kan fjernelsen af Finstrup Kirke have været en forsmag på den konflikt? Holstenshus hed i øvrigt stadig Finstrup helt frem til 1723.

Afstikker: I kan se et skilt med henvisning til kirkeruinen på Slotsalléen bag parken og Holstenshus uden for Østersøruten. Lad fantasien spille med, hvis I ser de beskedne korsformede ruiner.

Lille Himalaya

Tilbage foran Holstenshus fortsætter vi mod Diernæs Kirke. Vi er ved at være i 60 meters højde, da vi kører ind i Diernæs.

Man mener, at Diernæs Kirke afløste den i Finstrup. Dele af fundamentet til kirken og døbefonten stammer sandsynligvis fra Finstrup Kirke. Gå en tur ind i kirken efter at have nydt den storslåede udsigt over det bølgende landskab ned mod Faaborg og Det Sydfynske Øhav.

Den lille folder i kirken fortæller kirkens historie. Personligt synes jeg, at prædikestolen fra 1625 står utroligt flot efter en omhyggelig restaurering i 2003.

Uden for kirken er rejst en mindesten til ære for landsbyens skole, der i to hundrede år lå lige ved siden af kirken. Hele området heroppe kaldes lokalt for "Lille Himalaya".

Koen uden ben

Højden bliver helt tydelig ved Smedebakken, hvor cykelstien går stejlt ned mod Faaborg. Inden turen ned ad bakken kan I evt. lige sidde på bænken ved vejsiden og nyde udsigten over skov, marker og Øhav. Og være glade for, at I ikke skal op ad Smedebakken.

Pas på ikke at få for megen fart på ned ad bakken. Lige hvor den slutter viser et skilt over til Kaleko Mølle på venstre side af vejen. Den er så absolut et besøg værd.

Kaleko Mølle er Danmarks ældste vandmølle. Det er et meget charmerende historisk sted. Specielt når Øhavsmuseets frivillige åbner dørene og viser nogle af de gamle håndværk. I dag sidder bogbinderen på sin plads. Det ene af de to møllehjul er restaureret for nyligt, men husene omkring møllen stammer fra begyndelsen af 1600-tallet.

 Der var bygget en mølle før den nuværende med kun et hjul ca. 200 år tidligere. De mange rum er indrettet som tidsbilleder fra en svunden tid. Den sidste møller flyttede ud i 1912. Kaleko er ikke en ko uden ben, men betyder den kolde, uopvarmede fattige hytte.

Omgivelserne med en lille alkoholfri café indbyder til en stille stund. Man kan sidde både ude og inde. Se mere under øhavsmuseet.dk.

Mens vi var der, landede naboen sit lille fly kun få hundrede meter væk fra møllen. Næsten lydløst.

Nu går det ind i Faaborg. Her mødes vi af Faaborg Miniby. Den viser Faaborg i en miniudgave. Man kan gå rundt som en anden Gulliver i de snævre gader med 150 huse udført i forholdet 1 til 10. Entreen er 25 kr. for voksne. 

Faaborg er en dejlig købstad med en levende havn og et livligt liv i de snævre gader omkring det bilfri torv. Der er mange restauranter og værtshuse at vælge mellem, og flere glimrende museer.

Beskrivelsen af Faaborg falder uden for denne rutebeskrivelse, men Faaborg er et længere besøg værd. Se meget mere på visitfaaborg.dk.

Tekst og foto: Johnni Balslev

Her sluttede cykelturen Svendborg – Faaborg for journalist Johnni Balslev, men herunder kan du finde inspiration til, hvad du ellers kan opleve i området.