Naturpark Lillebælt
Danmarks største maritime naturpark. Med vanddybder på op til 80 m er her unikke betingelser for en rig variation af fauna og flora.
Tag turen langs Lillebælt fra Middelfart og over på den jyske side. Her kan du blandt andet blive klogere på militærhistorie, opleve musicalteater, det gamle slot Koldinghus, kunstmuseet Trapholt og meget mere. Glem ikke at nyd en honningkage i den hyggelige by Christiansfeld.
På etape 12 kommer du gennem Danmarks største naturpark, Naturpark Lillebælt. Det strømfyldte farvand skaber en rigt varieret natur og er hjemsted for en af verdens tætteste bestande af hvalarten marsvinet. Ved Den Gamle Havn i Middelfart kan du tage med på hvalsafari.
I Fredericia og Kolding kommer du midt ind i dansk krigshistorie. I århundreder var Fredericia en af de vigtigste fæstnings- og garnisonsbyer i Danmark, og det velbevarede voldanlæg afspejler det vigtige slag i 1849. I Kolding ses Jyllands sidste kongeborg, Koldinghus. Etapen slutter i Christiansfeld med de velbarede gulstenshuse opført i Brødremenighedens byggetradition. Byen kom i 2015 på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Fredericia Vold
Nordeuropas største og bedst bevarede voldanlæg med bastioner, voldgrave og kanoner er i Fredericia. Fæstningen er fra 1650, og volden blev bygget med skovl og trillebør af bønder, soldater og straffefanger. En af de vigtigste sejre i dansk krigshistorie var slaget om Fredericia 6. juli 1849. Danske styrker stormede i nattens mulm og mørke ud gennem voldens porte og slog de belejrende styrker fra Slesvig-Holsten. Oplev det mægtige fæstningsværk, der nu er en fredelig, naturskøn ramme om Fredericia midtby.
Få mere information på fredericiahistorie.dk
Hent og print kort over Etape 12 >
_____
Er du mere til digital navigation end at følge skilte? Frygt ej - Du kan downloade ruten som GPX-fil til din navigation, eller se ruten på kortet herover. Ruten er heldigvis skiltet hele vejen, så du nemt kan køre helt uden hjælpemidler.