Kl. 8.45: Morgenmad – tank op med kaffe og morgenbrød, inden vi sætter cyklen i gear og går i gang.
Kl. 9.00: Velkomst ved chef for Bike Island-teamet Laura Raidla, som fortæller om Destination Fyns cykelinitiativer.
Langturscyklisten bedømmer cykeldestinationen Fyn. Den erfarne langturscyklist Line Wagener giver sin ekspertvurdering af styrker og svagheder ved den fynske del af Østersøruten (N8) set med langturscyklistens briller. Hun udpeger de vigtigste udviklingspotentialer og indsatsområder – når målet er flere og mere tilfredse langturscyklister. Oplægget er baseret på hendes erfaring fra +4.000 km cykelture på konkurrerende internationale cykelruter og fra arbejdet med outdoorbloggen www.alleud.dk.
Nye mountainbikespor på Fyn. Bike Island Fyns forretningsudvikler Mette Mathiasen fortæller om arbejdet med at få flere MTB-spor på Fyn til glæde for fynboere og gæster fra ind- og udland.
Kl. 10.10-10.30: Kaffe og netværk
Workshop: Sådan skaber I pakketilbud målrettet cykelturister. Oplæg og workshop ved Kasper Møgelvang fra Orange Elevator, som giver eksempler på gode samarbejdsaftaler mellem aktører indenfor turisme. Det skal handle om partnerskaber og pakkeløsninger, som skaber merværdi og ægte fynsk sammenhængskraft.
Kl. 12.00-13.00: Frokost og netværk
Skal vi være Bike Friends? Kommunikationskonsulent Line Lykke Haukrogh fra Bike Island Fyn fortæller om udviklingen i Bike Friends-ordningen og etableringen af et Bike Island ambassadørkorps.
Resultater af presse- og markedsføringsindsatser på cykelområdet ved FYN365’s Market Communication Manager Sandra Neelmeyer.
Er der salg i cykelferier på Fyn? En touroperatør fortæller om virksomhedens erfaringer med at sælge cykelpakkerejser til Fyn.
Bike Island Fyn-prisen 2020 uddeles i kategorierne Bedste Cykelovernatning og Bedste Cykeloplevelser og -initiativ. Fynboerne selv nominerer til sidstnævnte pris gennem en konkurrence i samarbejde med Jysk Fynske Mediers ugeaviser.
Afrunding på Bike Islands Årstræf 2020 ved Laura Raidla.
Kl. 14.30: Tak for i dag