Destination Fyn_logo
Stemningsbillede fra Odense havn en aften med solnedgang. Mennesker sidder på en træplatform ud til vandet og kigger på skibene. I forgrunden kan man se et hvidt Destination Fyn logo.

Bliv medlem

Foto: VisitOdense

Et stærkt bæredygtigt samarbejde mellem de fynske turismeaktører er fundamentet for Destination Fyn. Sammen trækker vi i arbejdstøjet for at udvikle turismen på Fyn og Øerne. 

Derfor skal du være medlem!

Vi gør det lettere for dig at drive turismevirksomhed på Fyn og Øerne. Som medlem af Destination Fyn får du nemlig adgang til en lang række fordele og værktøjer:

1. Markedsføring & Branding

Du bliver en del af den fælles fynske markedsføringsindsats, der sikrer gæster til Fyn og Øerne. Mulighed for fælles puljeansøgning og ekstra finansiering. 

2. Netværk & Sparring

Du får en stemme og bliver en del af et stærkt netværk med over 100 turismevirksomheder og -organisationer. Du får direkte adgang til 20 branchespecialister.

3. Projekt- og Forretningsudvikling

Du får mulighed for at deltage i og udvikle nytænkende koncepter med fokus på at styrke og udvikle din forretning. 

4. Viden & Kurser

Du får adgang til nyeste viden og analyser. Og mulighed for at deltage i kurser og workshops, så du altid er på forkant med markedstendenser og udviklingen. 

5. Indgang til Erhvervshus Fyn

Destination Fyn er en del af Erhvervshus Fyn. Som medlem hos os får du derfor en unik indgang til Erhvervshus Fyn og husets tilbud om sparring og finansiering.

Vi samler på tilfredse medlemmer

Hvert år spørger vi vores medlemmer og stakeholders, om de er tilfredse med samarbejdet med os.

I 2024 var 96% af de adspurgte enten tilfredse eller meget tilfredse. 9 ud af 10 er tilfredse eller meget tilfredse med de netværk og sparringsmuligheder, vi tilbyder, og 92% er tilfredse eller meget tilfredse med vores udbud af konferencer, workshops og anden vidensdeling. 79% er tilfredse eller meget tilfredse med Destination Fyns evne til at imødekomme virksomhedernes behov, og hele 96% er tilfredse eller meget tilfredse med vores tilgængelighed.

En meget stor familie

Destination Fyn har p.t. omkring 100 medlemmer - og der kommer hele tiden flere til. Blandt vores medlemmer er både nogle af de største aktører på Fyn og nogle helt små enkeltmandsvirksomheder. Derfor spænder prisen for et medlemskab også meget bredt. Den starter ved 7.500 kr./år for helt små aktører, mens de største ligger på 200.000 kr./år. Prisen for et medlemskab beror altså på en individuel vurdering. 

Er du nysgerrig efter at vide mere, så kontakt os for en snak om dine muligheder for et medlemskab.

Her kan du se, hvem der allerede er en del af den stærke fynske sammenhængskraft: Den aktuelle medlemsliste

Hvad kan vi gøre for dig?

Vi vil altid gerne høre, hvordan turismebranchen ser ud fra dit perspektiv - og tale om, hvordan et medlemskab hos Destination Fyn kan skabe værdi for dig og din virksomhed.

Skal vi tage en snak om medlemskab?

Swantje Niphut
Kontakt Swantje Niphut:

Key Account Management & International PR

swn@Destinationfyn.dk