Rethink Tourism 2022 - breakout sessions
Deltag i en af de tre breakout sessions: "Outdoor – what's next", "Bæredygtighed – so what?" eller "Møder & events – what's new?"
Breakout session: Outdoor – what's next?
I dagens breakout session om OUTDOOR arbejder vi videre med de tendenser og pointer, som Tanja Hall og Signe Jungersted har ridset op for os tidligere på dagen, og omformer dem til vores virkelighed. Aldrig har vi vandret, cyklet, fisket, sejlet – i det hele taget været aktive ude i naturen – så meget som de seneste år. Fortsætter denne tendens, eller hvad bliver det næste?
Til at skyde debatten og drøftelserne i gang har vi inviteret Omar Bo Gade fra Denmark Fishing & Outdoor Lodge til at fortælle om sit arbejde, og om hvordan han har formået at ramme plet i et nichemarked ved at fokusere og gå all-in på fisketuristerne på Sydfyn. Omar vil fortælle om, hvordan han arbejder med de forskellige outdoor-tilbud, om hvad gæsterne efterspørger, og hvilken feedback han får fra dem, og hvor og hvordan han har søgt sparring, samarbejder og økonomisk støtte. Hør om den spændende rejse, Omar har været på for at udvikle den forretning, han står med i dag.
Breakout session: Bæredygtighed – so what?
I dagens breakout session om BÆREDYGTIGHED arbejder vi videre med de tendenser og pointer, som Tanja Hall og Signe Jungersted har ridset op for os tidligere på dagen, og omformer dem til vores virkelighed. Hvad betyder bæredygtighed for fremtidens turister, destinationer og virksomheder? Hvilke rejsepræferencer ser vi ind i? Hvordan løfter vi virksomhederne og destinationen ind i den nye virkelighed?
Til at skyde debatten og drøftelserne i gang har vi inviteret Rikke From Larsen fra HCA Festivals til at fortælle om deres arbejde med ikke at udvikle en bæredygtighedsstrategi, men at udvikle en bæredygtig strategi, som bygger på bl.a. social bæredygtighed. Hør om den spændende rejse, HCA Festivals har været på sammen med deres mange samarbejdspartnere for at udvikle en af Danmarks største kulturfestivaler.
Breakout session: Møder & events – what’s new?
I dagens breakout session om MØDER & EVENTS arbejder vi videre med de tendenser og pointer, som Tanja Hall og Signe Jungersted har ridset op for os tidligere på dagen, og omformer dem til vores virkelighed. Hvad betyder de tendenser og udfordringer, vi oplever, for den måde, vi afholder møder og events på? Og hvilke svar og løsninger har vi på tidens udfordringer?
Til at skyde debatten og drøftelserne i gang har vi inviteret Ninna Stæhr-Petersen fra Comwell til at fortælle om, hvordan Comwell arbejder med tiltag, der imødekommer et øget behov for omstillingsparathed og fleksibilitet. Derefter vil Jack Jørgensen fra Odense Boldklub fortælle om, hvordan OB har neddroslet kommunikationen om resultater og medaljer og i stedet fokuseret på det forrygende fællesskab og sammenhold, man mærker på tribunerne og omkring stadion. Herved er OB lykkedes med at tiltrække publikum og skabe et stærkt fan community i en underholdningsbranche med høj konkurrence om gæsterne.