Gæster fra NL: Sådan forvandler du kulturelle forskelle til fordele
Gæster fra Nederlandene udgør en stadig større del af gæsterne på Fyn og Øerne. De er glade for at cykle, for at være på camping og bo i sommerhus. Men hvad kendetegner ellers hollænderne?
Hvordan henvender vi os til dem i vores markedsføring? Hvad er deres reasons-to-go, reasons-to-stay osv.?
Det var emnet for medlemsmøde torsdag d. 29. august kl. 15:00 til 17:00 hos Destination Fyn i Munkebjerg Park, Odense.
Her tog vi et deep dive ned i det hollandske marked.
Glæd dig til at møde:
Mette Rodenhuis-Carlsen, VisitDenmarks markedschef i Holland, som vi har inviteret til Fyn for at gøre os klogere på det hollandske marked.
Sammen med Destinations Fyns markedschef Martin Jensen og data- og marketing manager Lone Bjerring tager hun os igennem de nyeste tal, data og analyser.
Jane Madvig fra Vejlby Fed Strand Camping krydrer det hele med erfaringer fra praksis.
Vi lover, at du går hjem med ny viden og konkrete ideer til, hvordan du bliver bedre til at henvende dig til de hollandske gæster på destinationen.
Arrangementet er gratis og kun for medlemmer af Destination Fyn.