Destination Fyn_logo
På en firkantet hvid tallerken ligger et stykke laks med grønt på toppen. Ved siden af ligger en hvid dressing som også er pyntet med ærteskud. I baggrunden ses slørede vinglas.

Kommunikation om bæredygtighed

Foto: Hotel Faaborg Fjord

Rådgivningsforløb for erhvervs- og mødeturismevirksomheder.

Deltag i et rådgivningsforløb og bliv bedre til at kommunikere om din virksomheds bæredygtighedstiltag. 

Hvad må man sige om sit arbejde med bæredygtighed? Og hvornår er noget fx “greenwashing”? Tilmeld dig dette forløb, der lærer dig at kommunikere tydeligt og inden for reglerne.

Forløbet består både af kompetenceopbygning og konkret udvikling af kommunikation om bæredygtighedstiltag. Vi tager udgangspunkt i en konkret kommunikationsudfordring, du står overfor, og udvikler i fællesskab en kommunikationsplan, som kan afhjælpe din udfordring, og som samtidig giver dig en skabelon for, hvordan fremtidige lignende udfordringer kan løses.

Forløbet udbydes til 20 virksomheder i efteråret 2022. Kompetente kommunikationsrådgivere arbejder sammen med dig på en konkret og implementerbar løsning, der viser, hvordan din virksomheds bæredygtighedstiltag kan kommunikeres uden at bryde reglerne for greenwashing, samtidig med at du får dit budskab klart igennem. 

Hvad får du?

  • En individuel kommunikationsplan, der afhjælper en konkret kommunikationsudfordring.
  • Individuel rådgivning.
  • Netværksaktiviteter med virksomheder med lignende udfordringer.
  • Metode og værktøjer til at gennemføre andre tiltag vedr. bæredygtighedskommunikation efter endt forløb.

Målgruppe
Forløbet henvender sig til virksomheder, der har erhvervs- og mødeturister som målgruppe. Bliver din virksomhed tilbudt en af pladserne i forløbet, skal I kunne afsætte tid til at deltage i aktiviteterne, og I skal have kompetencer og ressourcer til at gennemføre et kommunikationsforløb med støtte fra konsulenter. Derudover skal der være ledelsesmæssig opbakning til jeres deltagelse i forløbet. Forløbet giver adgang til op til 20 timers rådgivning pr. virksomhed.

I skal desuden leve op til statsstøttereglerne om ikke at have modtaget mere end 200.000€ i offentlig støtte inden for de seneste tre regnskabsår.

Ansøgningsfristen er udløbet

Vigtige datoer
Ansøgningsfrist: 31. august 2022 kl. 12.00
Besked til udvalgte ansøgere: senest uge 35-36
Kick-off på udviklingsforløb: september 2022
Rådgivningsforløbet gennemføres i perioden september-december 2022
Netværksdag: 25. oktober 2022 Læs mere og tilmeld dig her

Parterne bag
Bag projektet står MeetDenmark sammen med Erhvervsministeriet, VisitAarhus, Destination Fyn, Destination Nord og Wonderful Copenhagen. 

Mark Hauge Østergaard
Har du spørgsmål, så kontakt

Forretningsudvikler, Digitalisering & Bæredygtighed

mhoe@destinationfyn.dk