Destination Fyn_logo
Odense Eventyr Golf set oppefra med solopgang i baggrunden

Tiltrækning af golfturister

Foto: Odense Eventyr Golf

Fyn er i 2024-2026 vært for tre internationale golfturneringer. Denne fine perlerække af golfevents bruger vi som løftestang til en indsats for at tiltrække golfturister til Fyn og Øerne.

Flere og flere rejser på golfferie eller tænker golf ind som en del af ferien. Og den typiske golfturist en købestærk turist, der ofte bruger dobbelt så meget på en ferie end den gennemsnitlige turist.

Der er ingen tvivl om, at vi har banerne til at trække flere golfturister til Fyn, Langeland og Ærø – flere af dem er ovenikøbet nogle ret unikke af slagsen. Flere af dem ligger nemlig ud til vandet eller i andre smukke omgivelser midt i det særegne fynske landskab. Det skal vi udnytte. Og momentum for at markedsføre destinationen til golfturister er nu, fordi Fyn i disse år er vært for hele tre internationale golfturneringer på Fyn:

  • Challenge Touren på Odense Eventyr Golf i maj 2024
  • Challenge Touren på Sct. Knuds Golfklub i Nyborg i 2025
  • DP World Tour turneringen Danish Golf Championship på Great Northern i Kerteminde i 2026.

Vi har en ambition om at benytte serien af golfevents som løftestang i tiltrækningen af golfturister til Fyn og Øerne og samarbejder i den forbindelse med de fynske golfklubber om markedsføring af det fynske golfprodukt. 9 klubber har ønsket at tage aktivt medejerskab på tiltrækningsindsatsen og er blevet medlem af Destination Fyn. Se medlemmer af Destination Fyn her

Læs mere om de fynske golfturneringer

Großes Golf am Großen Belt (artikel af Wolfgang Weber på Golf.de juni 2024)
Golfturismen skal blomstre på Fyn (indslag på TV2 Fyn 23. maj 2024)
Europas største golf-tour kommer til Kerteminde (pressemeddelelse, september 2023) 
Første skud i den fynske golfraket affyres på Odense Eventyr Golf (pressemeddelelse, november 2023)