Destination Fyn_logo

Kampagne: "Fyn skal det være"

”Fyn skal det være” – sådan lyder opfordringen i kampagnen målrettet de danskere, for hvem corona-pandemien har sat en stopper for udlandsferien. Argumentet lyder, at Fyn skal være mål for ferien, fordi de  omhyggelige fynboer har gjort sig ekstra umage for at gøre Fyn ferieklar.

"Fyn skal det være kampagnen" har kørt hen over sommeren med flotte resultater. I efteråret bygger vi oven på det solide fælles fynske fundament, vi har fået skabt. Fra oktober og året ud vil vores primære målgrupper af børnefamilier og par kunne møde Fyn og Øerne på både sociale medier, Google samt via annoncesamarbejde med Politiken.

Formålet er både at skabe og fastholde kendskabet til øernes attraktioner, oplevelser og overnatningsmuligheder. Vi målretter seks nye video-annoncer mod især nye gæster, men også mod de, som allerede kender til Fyn, Ærø og Langeland fra sommerens kampagner.

Udgangspunktet er rigtig godt, da vores evaluering af sommerkampagnen viste, at næsten en femtedel af de voksne danskere enten overvejede eller allerede havde planlagt en ferie på Fyn.

Så snart at målgrupperne på Sjælland og i Jylland googler Fyn og Øerne, så sikrer vi også med vores indsats, at netop vores partnere på visitfyn.dk bliver set som det første. Kampagnen har i sine tre måneder et budget á kr. 500.000 og er planlagt med erfaringen og bevidstheden om, at vi skal kunne omdirigere fokus og tyngde hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

Efterårsæsonen har rigtig meget at byde på og vi har samlet indhold til et flot program på VisitFyn.dk, hvor både små og store attraktioner bliver præsenteret.

 

Brug Fyn skal det være logoet og bak op om kampagnen 

Du kan bakke op og blive en del af kampagnen ved at bruge kampagnelogoet. Sæt det ind på din hjemmeside. Brug det på Facebook, brug hashtagget #FynSkalDetVære” og del meget gerne videoerne, som løbende kommer på VisitFyns Facebookside.

Du er velkommen til frit at lege med kampagnens sprogtone. 
 
Du kan finde inspiration til sprogtone i playbooken her. Hent logoerne her. Det er nemt at lægge det ekstra logolag oven på et billede fx i Powerpoint.
 
Se videoer fra Visitfyns Facebookside.

Hent videoer her

Læs pressemeddelelse om kampagnen her
 
Se TV reklamen herunder:

Se plan for hvornår tv-reklamen bliver vist.