En grafik i oldnordisk stil med påskriften The rise and fall of the vikings
En grafik i oldnordisk stil med påskriften The rise and fall of the vikings

Grav og kongedrab

På Fyn kan du komme tæt på vikingernes liv – både før og efter døden. Besøg Ladby og kom helt ind i en vikingekonges skibsgrav. Graven er også Danmarks ældst bevarede kongegrav. Tag videre til Odense og udforsk sporene og fundene fra én af de fem ringborge, som er et håndfast bevis for Danmarks samling under Harald Blåtand. Og se vikingetiden dø ud med den sidste vikingekonges fald.

Ladbykongens verden

Traditionelt starter den danske kongerække med Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Men der har været konger i Danmark før dem. Det viser de store haller og bygningsanlæg, som arkæologerne har fundet rundt om i landet. Fx ved Lejre, som var et magtcentrum både før og langt op i vikingetiden. Ved Erritsø i Jylland. Og i Ladby på Fyn, hvor en rig og magtfuld mand blev stedt til hvile i Danmarks eneste kendte skibsgrav. Det skete i år 925. Kort før Gorm den Gamle satte sig på tronen.

De senere års arkæologiske forskning har vist, at den mand, som blev begravet i vikingeskibet, ikke bare var en høvding, men en konge. Her kan du – som det eneste sted i verden – træde direkte ind i det magiske mørke i en vikingekonges gravhøj. Når øjnene har vænnet sig til det svage lys, toner vikingekongens skibsgrav frem. Lige på det sted, hvor begravelsen fandt sted for 1100 år siden. Du står midt i Danmarks ældste kongegrav.

Et udgravet vikingeskib

Foto:Vikingemuseet Ladby

Dødeskibet sejler mod syd

Med sig på rejsen over til vikingernes gude- og dødeverden fik kongen 11 heste, 4 hunde, våben, guldindvævet tøj, madvarer, prægtigt spise- og køkkengrej samt andre kostbare gravgaver. Fx en fornem herskerstav af sølv.  Som Vikingemuseet Ladby skriver: ’Ankeret ligger på plads i forstavnen, dødeskibet sejler mod syd, og hesteskeletterne ligger der endnu, nøjagtig som da de varme hestekroppe blev smidt i skibet for 1100 år siden’. 

Museet er i rivende udvikling

Men allerede nu er det et must-see, hvis du interesserer dig for vikingernes verden. Ud over skibsgraven og de udstillede gravfund kan du møde frivillige formidlere og komme tættere på Ladbykongens verden. Du kan også se det skib, kongen blev begravet i – dog i rekonstrueret udgave. Skibet var næsten 22 m langt og ca. 3 m bredt. Det er noget nær ideal-dimensionerne for et krigsskib fra den sene vikingetid. De var nemlig ca. 7 gange så lange, som de var bredde. 

En replika af Vikingeskibet Ladby, der lægger til en lille badebro

Foto:Vikingemuseet Ladby

Se Ladbykongens verden fra oven på Munkebo Bakke

På vejen til eller fra Vikingemuseet Ladby skal du næsten slå en smut forbi Munkebo Bakke (se kortet). Fra bakkens top har du udsigt over Ladbykongens land. Herfra kunne vikingerne holde øje med fremmede skibe på lang afstand. Derfor har stedet haft stor militærstrategisk betydning.

En klassisk vikingehal

Oppe på bakken kan du se stolpeaftryk fra to haller. Den ene er fra jernalderen. Den anden var en klassisk vikingehal på 8 gange 26 meter. Kig nu mod syd ud over Kertinge Nor. Lidt til venstre, hvor noret snævrer ind, byggede vikingerne i sin tid en pælespærring, som gjorde det svært for fremmede skibe at komme ind i noret. Med stor sandsynlighed har noret været en vinterlejr for en større vikingeflåde. Ladbykongen har været en betydelig magtfaktor i vikingetiden.

Odenses skjulte ringborg er den bedst bevarede

Omkring år 700 og frem dukker der noget nyt op i danernes landskab. Det er her bydannelsen begynder – og i de år tager driftige folk også de første spadestik, som senere førte til byen Odense.

Bydannelser er et resultat af den centralisering af magten, der fandt sted i løbet af vikingetiden. Arbejdskraften blev specialiseret. Handlen udvidet. Nye teknologier dukkede op – som fx vandmøllen. Landbruget blev mere effektivt, mere land kunne dyrkes, flere munde kunne mættes. Den social kompleksitet blev øget, og som kronen på det hele etablerede Gorm den Gamle og Harald Blåtand et nyt kongeligt dynasti.

Harald cementerede sin magt med enorme byggeprojekter

For at vise sin magt og cementere sin position iværksatte Harald Blåtand en række enorme byggeprojekter. De store ringborge var et centralt aspekt af denne indsats. Et af disse monumentale byggerier med sine strenge geometriske og symmetriske former landede som en ufo på det sted, vi i dag kender som Nonnebakken i Odense – lige syd for Odense Å.

En illustration af, hvordan den tidligere ringborg i Odense har set ud

Foto:Museum TID

Ringborgen synliggør helt konkret centralmagtens greb om landet og viser Haralds finansielle og militære styrke. Ringborgen på Nonnebakken var i lang tid glemt og overset. Allerede i år 1100 indtog et nonnekloster området. Deraf navnet. I starten af 1900-tallet blev store dele af volden gravet væk. Og byen er vokset udenom og hen over anlægget. Til gengæld viser arkæologiske udgravninger og undersøgelser med georadar, at store dele af det oprindelige voldanlæg ligger velbevaret under overfladen. Nonnebakken og de øvrige 4 ringborge, Borgring, Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg, blev optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste i 2023. Vil du besøge borgen på Nonnebakken, så start på TID – Museum for Odense – og se udstillingen, før du følger vikingernes spor ud i byen.

Den sidste vikingekonges voldsomme død

Vi kan med god ret lægge vikingetiden i graven her i Odense. Nemlig med drabet på Knud IV. Han var den sidste danske konge, der forsøgte at generobre England og reetablere Nordsøimperiet. Som ung var han i lære som krigerkonge. Og allerede inden han blev konge, forsøgte han at indtage England. Han samlede en stor flåde på måske 200 skibe. Det havde været en formidabel hær i begyndelsen af vikingetiden, men midt i 1000-tallet havde englænderne lært af deres erfaringer, og Knud fik bank. Derfor gik han all in, da han ville afsted på ny i 1085/86. Han mobiliserede op mod tusind skibe – siger en kilde. De samlede sig i Limfjorden og var klar til togt. Ydermere kunne han måske trække på yderligere 600 skibe via sin svigerfar i Flandern. Men Knud blev opholdt af uro ved den sydlige grænse. Derfor kom flåden aldrig afsted. Og i stedet for at vinde rigdom og berømmelse i England fik Knud et oprør mod sig.

En gravsarkofag i en hvidmalet kirke med hvælvet loft

Foto:Anja Panduro

Jaget, fanget, dræbt

Han blev jagtet ned gennem Jylland og endte på kongsgården i Odense. Her troede han sig i sikkerhed. Men oprøret var ikke til at slå ned, og til sidst flygtede Knud ind i Albani Kirke, hvor han blev dræbt. Du kan selv prøve dine evner som retsmediciner, når du besøger Knud i krypten under Skt. Knuds Kirke – domkirken i Odense – og se, om du kan finde dødsårsagen (Hint: kig efter brud på korsbenet).

Fra Knud IV til Knud den Hellige

Rygter om mirakler ved Knuds grav og et dygtigt politisk benarbejde fra kongemagtens side førte til, at Knud blev kåret som helgen allerede i år 1100. Kåringen styrkede alliancen mellem kirke og konge ved at udpege en direkte forbindelse mellem konge og Gud. Dermed gavnede kåringen både den katolske kirke og kongemagten selv.

Knuds helgenkåringen blev en vækstfaktor for Odense. For med den valfartede folk i stort tal til byen. Det skabte vækst og var med til at gøre Odense til en af middelalderens fremtrædende byer.

Følg de fynske vikingers fodspor

Et grafisk kort med nedslag i Odense og Ladby

Foto:VisitFyn

Liste
Kort

Start din tur i Odins Vi på TID

Odense er vikingernes by. Her opførte Harald Blåtand en ringborg, som på sin tid var Fyns største bygningsværk. I dag er byen vokset hen over borgen. Start derfor turen på TID museum, inden du går i vikingernes fodspor, ser resterne af ringborgen og besøger den sidste vikingekonge i domkirken.

Læs mere

Hils på den sidste vikingekonge

Knud IV var en krigerkonge med god strategisk sans. Han havde giftet sig til en magtfuld alliance i Flandern, og i 1085 og 1086 var han klar til at udrulle sin store masterplan for at erobre England. Men noget gik galt. Og Knud endte sine dage foran alteret i Albani Kirke, dræbt af krigstrætte bønder.

Læs mere
En replika af Vikingeskibet Ladby, der lægger til en lille badebro
Foto: Vikingemuseet Ladby

Kom ind i Danmarks eneste skibsgrav

Som det eneste sted i verden kan du i Ladby træde direkte ind i Ladbykongens gravhøj. Her står du ved det skib, hvor en magtfuld konge blev begravet i sit krigsskib for 1100 år siden. Danmarks ældste kongegrav er et must-see for dig, der interesserer sig for vikingernes verden.

Læs mere

Tag videre på vikingeruten til Jylland og Sjælland

Oplev Harald Blåtands imponerende Ravningbro og Monumentpladsen i Jelling, som vidner om hans storhed – og fald. Byggerierne krævede blod, sved og tømmer og kostede ham tronen. Rejs videre til Sjælland, hvor fem originale vikingeskibe og en rekonstrueret vikingehal fortæller om vikingerne, der forbandt Skandinavien med verden.

Spis som en viking

Tre naturoplevelser på din vej rundt

Følg sporene efter vikingerne

Høje skarpe sten står i en vikingeskabt formation, der kaldes skibssætning på en grøn mark

Tag på vikingetogt tværs over Danmark. Fra Jylland over Fyn til Sjælland.