Saml minder og stempler med nyt digitalt vandrepas
Oplev naturen på Fyn og Øerne
Kystlandskaber, strande, åbne marker og skove. Alt dette kan du opleve med VisitFyns nye digitale vandrepas, hvor du kan finde udvalgte ruter, få overblik over seværdigheder og udsigtspunkter langs ruten og samle stempler ved gennemførte ruter.
Hvorfor er vandrepasset smart?
Med det digitale vandrepas i hånden farer du ikke vild undervejs, og du går ikke glip af særlige seværdigheder eller smukke udsigter på din vandre- eller gåtur - for du får information om det hele i app'en.
Vandrepasset indeholder en række udvalgte ruter samt nyttig information om dem som for eksempel:
- Rutens længde.
- Hvor lang tid den ca. tager at gennemføre.
- Praktiske informationer om rutens forhold.
- På nogle ruter kan du finde information om rutens faciliteter: nærmeste toiletter, madpakkehuse, badestrande mm. ved at klikke "Læs mere".
Du kan downloade det digitale vandrepas, lige her på App Store og på Google Play Butik.
Foto:Destination Fyn
Flere fordele ved vandrepasset
En af fordelene ved det digitale vandrepas er, at du får information om seværdigheder og unikke steder, som du kommer forbi på din tur. Disse er markeret på ruten, og du kan interagere med dem undervejs. En anden fordel er at du gennem den indbyggede GPS kan følge din tur og blive guidet i den rigtige retning. Du vil også få en notifikation, hvis du er kommet på afveje.
Download appen her!
Om du er til 7 eller 30 km, vil du finde en rute, der passer til dig.
Download VisitFyns digitale vandrepas til din iPhone her og til Android lige her